Historie 10: Svømmebadet

Historie 10: Svømmebadet

Lokalitet: Ved indgangen til Ilskov friluftsbad

Baggrund: [Børn i vandet – leg og sommer]
Speak: [Ældre mand – N.O Hansen]
”[Hoster] Ja, du er her kommet til et åndehul, som i den grad værdsættes af byens beboere.
Men hvordan går det til at der ligger et Friluftsbad i Ilskov? – Det skal jeg sige dig…
Selv flyttede jeg til Ilskov i 1962 og i 1970, da jeg fungerede som sognerådsformand, blev
Ilskov kommune lagt ind under Herning kommune ifm. kommunalreformen.
På det tidspunkt lå Ilskov Søbad på den nordøstlige side af Sunds sø og ved
kommunalreformen overtog Herning Kommune Søbadet. Naturligvis skulle vi have noget i bytte
for Søbadet ved Sunds Sø, og det blev aftalt at kommunen skulle etablere et friluftsbad i Ilskov.
Der blev dannet en bestyrelse og efter flere års arbejde blev Ilskov Friluftsbad indviet den 2. juli
1977. Ved indvielsen sprang formanden selv i badet fuldt påklædt op til flere gange til stor
fornøjelse for de mange fremmødte.
Sloganet for badet var ”Brug badet på heden i heden” og dette kan jeg kun opfordre folk til
stadig at gøre, når det er åbent i sommermånederne.
Når vi nu alligevel står her på dette sted, er det værd at kaste et blik på den høje mast, der
anvendes til mobiltelefoni. Det er nu forunderligt med udviklingen – prøv at finde
telefoncentralen på Nyskovvej og hør om hvordan man telefonerede for ikke så mange år
siden.
Jeg selv…? Nå ja, jeg blev valgt ind i Herning byråd og senere blev jeg Hernings 4.
borgmester. Mit navn er Hansen… Du kender mig måske bedre under mine initialer;; NO…”