Om Ilskov

Om Ilskov

Sammenhold er vor styrke

Ilskov ligger i Herning kommune, midt i det smukke Jylland med skoven som nærmeste nabo.

Sognet har omkring 400 husstande med ca. 1250 indbyggere.

Ilskovs historie

I det 16. århundrede nævnes Ildsgaard i skrifterne om Midtjylland. Sognet kom til at hedde Ildskov efter gården. Navnet stammer muligvis fra tiden, hvor man fældede skovene og smeltede myremalm om til jern. Malmen fandtes i store mængder, og jernet kunne bruges og gav penge, som der ikke var mange af på den fattige egn her.

Skåphusgaard nævnes også fra den tid, og de to gårde havde store hedearealer, som med tiden blev udstykket til mange land-ejendomme.

Får var der mange af, og alle – både børn, mænd, koner og de gamle; kartede, spandt og strikkede uldtøj, som mændende havde bevilling til at sælge i andre egne, på øerne og Bornholm.

Det gav lidt kontanter til renterne.

Borger fortæller - Via dette link Borger fortæller kan du læse beretning fra nuværende og tidligere borger.

Ilskovs historie

Kirke & skoler

Byen ligger i læ på sydsiden af den store Gedhusplantage, der blev tilplantet af fanger fra Horsens statsfængsel i tiden fra 1899 -1950. Skoven er altid parat til at tage imod de mennesker, der gerne vil færdes i det fri.

I 1898 blev efter flere års forarbejde bygget en kirke i Ildskov. Før skulle børnene gå til præst i Gjellerup, det var en lang vej. De døde skulle begraves på Sunds kirkegård. Det blev af stor betydning for befolkningen at få deres egen kirke.

I 1904 blev der bygget to nye skoler, der lå midt i hvert skoledistrikt – Ildskov og Skåphus. De blev brugt, indtil centralskolen i Ildskov blev bygget i 1946. I 1906 blev Herning -Viborg banen indviet, og det gav vækst omkring den flotte stationsbygning.

Der blev bygget smedie, afholdshotel, købmandsforretning, alt sammen til brug for dem, der byggede banen. Men DSB tog d’et i Ildskov, så det nu kom til at hedde Ilskov. Synd vi ikke fik d’et tilbage, da banen blev nedlagt i 70’erne.

 

Elektricitet

I 1931 fik vi elektricitet til sognet, og i 1935-38 blev der bygget cementvej fra Sunds til Karup, og der blev bygget en kartoffelmelsfabrik i Karup i 1935, så bønderne kunne avle kartofler til mel.

Det blev til stor økonomisk gevinst for sognet, så i 1947 blev der bygget et nyt forsamlingshus, idet det gamle brændte den 19. juli 1944. Tyskerne havde beslaglagt det, men da der var frihedskæmpere, der var på ferie i hjembyen, sørgede de for, at det var nedbrændt, da tyskerne kom for at flytte ind. Efter krigen 1940 – 45, voksede byen voldsomt, idet mange ansatte på flyvestationen i Karup købte hus i Ilskov.

I 1970 blev Ilskov kommune indlemmet i Herning storkommune. Siden blev der bygget friluftsbad ved stadion og en stor hal ved skolen, så der er fine lokaliteter til sport og fritidsliv.

Byen er nu så stor, at vi stadig har en god skole, fra 0.- 6. kl., og overfor skolen ligger byens integrerede daginstitution, Skovmyren, med børnehave, fritidshjem og fritidsklub.

Afstand til større byer

Byen er beliggende i Herning kommune og Ilskov er tæt på flere større byer.

Sunds - 6 km, Ikast - 12 km, Herning - 14 km

Viborg - 32 km, Holstebro 34 km, Herning motorvejen - 11 km

 

Afstand til større byer fra Ilskov
Midttrafik

Offentlig transport

Såfremt du skal med offentlig transport til eller fra Ilskov, kan du finde busruterne for det midtjyske område på køreplaner

 

Hjertestarter

Et samarbejde mellem Projekt ”By-i-Bevægelse” og Ilskov Hallens Bestyrelse betyder, at I nu kan komme til en hjertestarter i et udendørs ophængt skab, placeret ved Hovedindgangen til Ilskov Hallen.

Vores nye hjertestarter er placeret til højre for hallens hovedindgang, i et grønt opbevaringsskab. Skabet har en lyskilde som blinker i mørke, og hjertestarteren er således nem at finde i mørke.

Selve hjertestarteren er placeret inde i det grønne skab, og er den blå boks inde i det grønne opbevaringsskab.

Driftsstrøm & tilsyn
Hallen har påtaget sig at lægge driftsstrøm til skabet, der indeholder et varme/køleelement, så hjertestarteren opbevares under optimale forhold, uanset vejret.
Endvidere vil Hallen føre tilsyn med, om skab og indhold forefindes i ubeskadiget tilstand.

Hjertestarter i Ilskov

Placering og vejledning

Der er på Skolen, i Skovmyren, i Forsamlingshuset, ved FDF hytten, ved busstoppestederne, ved Friluftsbadet og IIF klubhus opsat skilte med henvisning til placering af hjertestarteren.

Den er nem at bruge, kræver ingen undervisning, da den vejleder med dansk stemmeinstruktion – den skal blot startes.

Vi foreslår, at I orienterer jeres børn om hjertestarteren og går en tur forbi for at se på sagerne.

I vejledningen kan du finde svar på hvad du gør, hvis du skal bruge hjertestarteren, samt hvordan du udfører hjerte-lunge-redning.

Find hjertestarter

Hvad er en hjertestarter?

Hjertestarteren er en transportabel batteridrevet maskine, som betjenes manuelt. Den kaldes også for en AED – Automatisk Ekstern Defibrillator.

Ved at afgive elektrisk stød kan hjertestarteren ofte få et hjerte, der er holdt op med pumpe blod rundt, til at pumpe normalt igen. En hjertestarter kan og må bruges af alle og er enkel at anvende.

Hvad gør hjertestarteren?
Hjertestarteren foretager selv en hjerteanalyse og afgør, om der skal gives elektrisk stød. Hvis det er nødvendigt at give et elektrisk stød, vil hjertestarteren selv bede brugeren om at gøre det ved at trykke på en bestemt knap.

Hjertestarteren giver trinvis instruktion til førstehjælperen gennem tale. Ligesom flere modeller kan instruere i at give kunstigt åndedræt og hjertemassage, når der er brug for det.

Derfor virker hjertestarteren:
Ved pludselig uventet hjertestop flimrer hjertet ofte på grund af elektrisk kaos. Den mest effektive behandling er at give et elektrisk stød til hjertet – også kaldet defibrillering eller hjertestart.

Hvem må bruge hjertestarteren?
Alle må bruge og betjene en hjertestarter i Danmark. Og er man i stand til at give livreddende førstehjælp, kan man også betjene en hjertestarter uden forudgående træning.

Det er en fordel at have modtaget undervisning for at benytte den mest effektivt. Hjertestarteren kan ikke fejlbetjenes og er let at bruge – det vil altid være bedre at bruge den frem for ingenting at gøre.

Klassisk genoplivning er stadig vigtig

Hjertestarteren er ikke ment som en erstatning for normal førstehjælp i form af hjertemassage. Den er ment som et supplement, og kombinationen af hjerte-lungeredning og en hjertestarter giver de bedste chancer for at overleve et hjertestop.

Hvornår gavner hjertestarteren?
Der er forskellige typer hjertestop. Hjertestarteren gør størst gavn, når hjælpen ydes hurtigt, og hjerterytmen er såkaldt stødbar. Kun ved bestemte elektriske mønstre, stødbare hjerterytmer, nytter det at give stød. Hjertestarteren analyserer, om hjerterytmen er stødbar og afgør, om der skal gives stød. Hvis der ikke kan eller skal stødes, kan hjertemassage og kunstigt åndedræt ofte hjælpe. Selvom det er muligt at støde, er det ikke altid, at den tilskadekomne kan genoplives, og selv om man gør sit bedste er det ikke altid, at den tilskadekomne kan reddes.

Kan hjertestarteren tage fejl?
Hjertestarteren er sikker. Den analyserer ofrets hjerterytme og tager populært sagt ikke fejl. Hvis ofret ikke har hjerteflimmer, kan hjertestarten ikke give et elektrisk stød. Man kan derfor ikke komme til at give et stød til en, der ikke har hjertestop. Følg blot hjertestarterens anbefalinger.

En kamp mod uret
Uret tikker, når en person falder om med hjertestop. Hjertets elektriske aktivitet ændres og aftager hurtigt for til slut helt at ophøre. Er der ikke længere elektrisk aktivitet i hjertet, kan det ikke sættes i gang igen med hjertestarteren. For hvert minut der går, uden hjertemassage og hjertestarter, falder overlevelseschancen med ca. 10 pct. Derfor er det vigtigt, at personer med hjertestop modtager hjælp hurtigst muligt. Hvert sekund tæller.