Lokalitet: På cykelstien syd for banegården, hvor kolonnehuset ligger.

Baggrund: [Jernbane stemning – damplokomotiver mv.]
Speak: [Ældre mand – tidl. Jernbane arbejder]
”Så er vi her – ved kolonnehuset. Det lille røde træhus som du ser i bunden af haven har haft
stor betydning for mange arbejdere ved banen i Ilskov.
Jeg kom som aspirant til banen i Ilskov i 1951 og blev med tiden uddannet til banebetjent. Mit
arbejde gik fra starten ud på at rette skinner op. Dengang var det grusspor. Der lå groft grus
mellem svellerne. I dag bruges der skærver imellem i stedet for.
Det røde mandskabshus – eller kolonnehus, som det kaldes er i dag privatejet. [Lyd af
mennesker på vej til frokost]. Kolonnehuset var indrettet med spisestue, som alle arbejdere ved
banen måtte bruge. Man arbejdede i kolonner – heraf navnet på huset. Derudover var der et
lille kontor til baneformanden og et værksted. Huset blev opvarmet ved en oval ”kamin” hvor
man brændte sveller.
Om vinteren kunne der let være op til 15 arbejdere på stedet. Der skulle bl.a. ryddes sne,
ordnes sporskifter, rangeres og saves sveller. På banestrækningen lå der flere kolonnehuse,
som kunne benyttes af arbejderne.
Arbejderne benyttede skinnecykler. De skulle hver dag se, om den banestrækning, de havde
ansvaret for, var i orden. En vigtig del af arbejdet var at sikre, at sporskifterne var i orden. For
at betjene dem, skulle man have en nøgle. Skiftning af spor gjorde togpersonalet selv. På selve
stationen var det stationsmesterens arbejde, at afprøve om sporskifterne virkede.
En del af mit arbejde efter krigen som arbejdsleder for 8 – 10 mand var at passe skinnerne på
flyvepladsen. Der var dengang omkring 12 km skinner derude.
I 1951 – samme år som jeg kom til Ilskov – blev 11-toget, som vi kaldte det, årsag til, at der
udbrød brand langs banen fra Viborg til Herning. 11-toget var en K-maskine – et
damplokomotiv med store hjul og få vogne, og den kunne køre stærkt. Branden opstod ved at
der fløj brændende gnister ud af den høje skorsten.
Lokale landmænd forsøgte at pløje brandbælter og brandvæsenet fra hele området var med til
slukningsarbejdet. Aldrig har jeg været så træt, som da jeg kom hjem denne lørdag.
I Ilskov brændte store arealer fra banen og ud mod kirken. Hele sommeren gik lokale beboere
brandvagt på området. Skoven er senere nyplantet.
Ilskov Banetjeneste blev affolket. Nogle kom til Viborg og jeg kom til Herning i 1969 og
arbejdede derudfra, og senere under Århus.
I Ilskov blev der kun en mand tilbage, for togene kørte stadig fra Herning og til Karup indtil
banen helt blev nedlagt i 1977.
Hvor skinnerne er? Tjaa – de blev pillet op, så du står faktisk på jernbanen – nu en cykelsti til
glæde for cyklister, løbere og andet godtfolk.”