Historie 06: Tornado over Ilskov

Historie 06: Tornado over Ilskov

Lokalitet: Tornado-huset’ på Nyskovvej, Nyskovvej 17.

Baggrund: [Vi dumper midt ind i situationen fra 2002: En tornado fejer hen over Ilskov – Der
skal være kraftig vind, træer der vælter, tagsten der flyver i luften, mv.]
Speak: [En ung familie oplever tornadoen (far, mor, datter på 3 og søn på 1)]
”[Et øredøvende brag] [Far] Hvad sker der??
[Mor] Se taget… Det løfter sig! – Regnen vælter ind… Hvad gør vi?
[Far] Løb! Vi må ud… Nej – ikke ind i stuen – Ud…! Over til naboen!
[Mor] Der er glas alle vegne…
[Datter] Mor, det regner – jeg bliver våd… [Søn klynker].
[Lyden af tornadoen fortsætter – da familien åbner døren og krydser vejen bliver lyden
kraftigere]
[Mor] Er i med?!??
[Far] Ja, vi er her alle sammen. [Lidt mere tornado lyd, så bliver alt stille]
[Datter] Se far, vores hus… Taget er væk… Hvor skal vi nu bo?
[Far] Det tog 3 minutter, så havde vi mistet vores hus. Tagplader og isolering lå overalt i byen,
vinduerne var smadret og murene var trykket skæve, men heldigvis kom ingen af os noget til.
[Mor] Der gik lang tid med at bygge et nyt hus og vi måtte bo i en skurvogn mens arbejdet
foregik. Men det er altså en noget voldsom historie, der ligger bag det nye hus, der ligger her
midt på Nyskovvej.
[Far] Det var en surrealistisk oplevelse. Tornadoen havde pløjet et 40 meter bredt bælte tværs
gennem Ilskov – alle andre huse stod fuldstændig uberørte. Da tornadoen havde passeret
lignede byen en krigszone. At ødelæggelserne blev så omfattende skyldes at tagplader og
træer blev kastet rundt i luften og mange steder blev vinduer smadret når tagsten blev slynget
ind igennem ruderne.
[Mor] Det er nærmest et mirakel at ingen kom noget alvorligt til. Vores nabo i nummer 19 blev
værst ramt. Han havde været ude i garagen og var på vej tilbage, da regnen kom. Han trak sig
ind i garagen men kort efter blev han slynget op i luften og landede på jorden. Da han vågnede
og kiggede på stedet hvor hans garage havde stået, lå nu blot en ruindynge.
[Far] Tornadoen fortsatte ud i Myremalm Plantage, hvor man stadig kan se spor fra den.
Herefter drejede den af mod Karup. Her i Ilskov har vi fået en ny tidsregning. For fremtiden vil
begivenhederne huskes ud fra tirsdag 18. juni 2002. Den dag, tornadoen ramte byen…”