Print denne Side

Tilflytter?

Tæt på mark og skov og kun få minutter væk fra motorvejen og lufthavnen finder du Ilskov. Her er ingen stress og jag. Du får ro til dig selv og familien og til fællesskab med dine naboer, hvis du selv ønsker det.

Vi har alt det, en by skal have. Vi har egen skole, daginstitution, forsamlingshus, sportshal, idrætsanlæg, friluftsbad og kirke. I udkanten af skoven mod øst finder du vores kirke, som med sin meget smukke og velholdte kirkegård inviterer til fordybelse – både uden for kirkens mure og indenfor.

Vores friluftsbad er en frisk oase på den tørre, jyske hede. Her kan du få dig en kølig dukkert og spille beachvolley – og spise is – på de varme sommerdage.

Bredt og aktivt foreningsliv

Vi har et bredt og aktivt foreningsliv med plads til ildsjælene og enhver anden med en god idé og en mening om, hvordan vi holder hjulene i gang og følger med tiden. Foreningerne står også bag en lang række arrangementer fra fællesspisning og banko til foredrag, koncerter, sportsarrangementer og den årlige byfest.

Og fik vi sagt, at det er billigt at købe hus på landet?

Permanent link til denne artikel: http://ilskov.net/tilflytter

Boliger i Ilskov

Boligsiden er en service udviklet af Dansk Ejendomsmæglerforening for at give dig et samlet overblik over de boliger, der er til salg på Internettet netop nu. Oplysningerne opdateres flere gange i døgnet og hermed sikres du altid adgang til de nyeste oplysninger. Linket til boligsiden er: www.boligsiden.dk På Herning kommunes hjemmeside kan du også finde …

Se side »

Velkomstfolder

Velkommen til Ilskov Ilskovfolderen henvender sig primært til tilflytter, hvor du kan læse om byen. Men også til andre, som er interesseret i at vide mere om byen. Tryk her for at åbne >>>>> Folder 2014-10-04_rettet02

Se side »